Press "Enter" to skip to content

SEO-tip: Husk altid titel og metabeskrivelse

Google ændrer hele tiden på deres algoritmer i forhold til, hvordan de analyserer og placerer en hjemmeside, men én ting er sikkert, når det handler om søgemaskineoptimering 2018: Title og metabeskrivelse er vigtige elementer. Ved du ikke, hvad det er, så læs med her.

Title – overskriften på Google

Når du søger på Google og ser de mange resultater, der dukker på, så er selve overskriften dét, der defineres som “Title” i dit SEO-program. Altså det første en given bruger af din side læser. Hvis du ikke selv ændrer specifikt på titlen, så bruger Google som regel indlæggets overskrift – og det er ikke nødvendigvis den mest rammende for dit budskab.

Metabeskrivelse – Selve beskrivelsen i resultatet

Mens “Title” er overskriften i søgeresultaterne, så er metabeskrivelsen den lille tekst, der kommer nedenunder. Igen er det sådan, at hvis du ikke selv redigerer den, så vælger Google noget fra din side, og det er bestemt ikke sikkert, at teknikken vælger det, der bedst beskriver dit budskab.

Vitigt for Google, men også vigtigt for dine kunder

Én ting er, at du selvfølgelig gerne vil gøre Google glad, men en anden ting er, at du lever af glade kunder. Derfor er både titel og metabeskrivelse vigtige parametre i forhold til at trække kunderne ind på siden – og ikke mindst i forhold til at give dem dét, de rent faktisk er kommet efter.