Press "Enter" to skip to content

Loftisolering uden risiko for skimmelsvamp

Skal dit hus opdateres med en loftisolering, men er du nervøs ved de mange historier, der florerer, om husejere, som har fået fugt, råd og skimmelsvamp i konstruktionerne efter en isolering af loftet? Så kan du nu tage det roligt. Forskning viser nemlig, at papiruld er et isoleringsmateriale, der er fugttransporterende, og der er derfor ingen risiko for skimmelsvamp, hvis du bruger det.

Forskningen blev sat i gang, da Dansk Kemi for nogle år siden påstod, at papiruld kunne give fugt og skimmelsvamp, og heldigvis blev påstanden modbevist med overbevisende resultater.

Konkret viser den nye forskning, at papiruld ikke medfører usædvanlige fugtproblemer, ligesom der ikke er konstateret problemer med skimmelsvamp under hele forsøget.

Papiruld – til loftet, hulmuren og krybekælderen

Papiruld kan altså roligt anvendes, og kan faktisk være en fordel i tilfælde, hvor der ellers skulle installeres en dampspærre, da materialet er fugttransporterende i sig selv. 

Forskningsresultaterne viste følgende:

– ved loftisolering med papiruld blev der ikke konstateret tegn på hverken fugt- eller kondensdannelser, og i tre ud af fire boliger var der ikke etableret dampspærre i den eksisterende loftkonstruktion.

– ved hulmursisolering viste hverken den visuelle bedømmelse eller resultaterne fra fugtmåleapparatet nogle indikationer på fugtopsugning eller fugttilstedeværelse i papirulden, der oversteg det forventelige i en hulmur udfyldt med granulat.

– ved krybekælder var der heller ingen fugt at komme efter. Her var papiruldsgranulatet blæst ind ovenpå de eksisterende mineraluldsmåtter, der med tiden havde sat sig.

Få et isoleringstjek

I Danmark er der mange boliger, der enten ikke er isoleret overhovedet eller som er utilstrækkeligt isolerede. Det betyder ikke bare et højt energiforbrug, men også en høj varmeregning og et usundt indeklima med træk og kuldebroer. Nogle gange er det tydeligt at se, at et hus trænger til efterisolering, men andre gange kan det være væsenligt sværere. Er du i tvivl, så kan du med fordel få lavet et energitjek, forklarer Efterisolering Danmark: “Et energitjek er som regel gratis og med det i hånden, kan du se præcis hvor i huset, der mangler isolering. Samtidig kan du få sparring og rådgivning i forhold til rækkefølgen af efterisoleringen, besparelserne på varmeregningen og ikke mindst tilbagebetalingstiden.”

Og netop tilbagebetalingstiden er en af de faktorer, du med fordel kan kigge på, når vi taler om efterisolering. Ofte kan du nemlig spare så mange penge på din varmeregning, hvis du isolerer, at udgiften til håndværkere og materialer er tjent hjem i løbet af få år; en tommelfingerregel siger 4-6 år.