Press "Enter" to skip to content

Få brunch ud af huset

Har du et arrangement, der kræver en uformel servering af mad? Måske en lille, hyggelig barnedåb eller en mindre fødselsdag? Og orker du bare ikke selv at stå i køkkenet? Så kunne svaret være brunch ud af huset.

“Brunch ud af huset?”, spørger du måske, men det er ikke så utraditionelt som det måske lyder. Og det er en skøn måde at invitere gæster til en rolig komsammen, der ikke nødvendigvis varer hele dagen.

Vær ude i god tid

De fleste cateringfirmaer tager i mod bestillinger indtil 5 dage før leveringstidspunktet, men du kan være uheldig, at din yndlingsrestaurant har modtaget en bestilling på det tidspunkt, du har brug for maden. Og så er du enten nødt til at vente på maden eller vælge et andet cateringbureau.

Som udgangspunkt er det en god idé at bestille 3-4 uger i forvejen, og ved du ikke præcis, hvor mange gæster der kommer, så tillader de fleste virksomheder, at man ændrer i antallet af kuverter indtil 7 dage før levering.

Sørg for at der er noget til alle

Når du skal vælge retter til din menu, så kan du ikke udelukkende tage udgangspunkt i, hvad du selv synes er lækkert. Du skal overveje om der kommer gæster med særlige præferencer, som skal opfyldes, og kommer der børn, skal der også være noget til dem. Det er ikke alle af de kære små, der kan lide chorizopølser og fransk landpaté.

Heldigvis er fordelen ved brunch jo netop den, at der skal være mange retter at vælge imellem – så mon ikke der bliver plads til alle dine yndlingsretter alligevel?

Hvornår egner brunch sig bedst?

Brunch er velegnet til de fleste arangementer: En sommerdag på terrassen eller en kold vinterdag i den varme stue. Det kan anvendes til både store og små arrangementer, så både barnedåb, fødselsdag, konfirmationer og lignende kan bruge en god brunch – det afhænger udelukkende af, hvilken type af fest du ønsker dig.

Som udgangspunkt er brunch en enkel og let løsning, også når det skal serveres for gæsterne, og denne form for mad lægger op til en afslappet og uformel fest, hvor samvær og hygge er i centrum.

Her på bloggen kan du læse meget mere om mad ud af huset, og er du ikke helt overbevist om at brunch er en god idé til dit næste arrangement, så find inspiration i nogle af vores andre artikler. Alle har fokus på catering i den ene eller anden forstand.